Rummet

Hvor stor er Universet?

Man kan ikke sige, hvor stort

Universet virkelig er, Det

eneste astronomerne kan

sige er, at de kan se

kvasarerne. Kvasarerne er

foreløbig det fjerneste, man

hat set, og de er 13.000

millioner lysk væk Man ved

ikke, hvad der er bag disse.

Bigbang

DET STARTEDE MED ET BRAG: Astronomer kan langt ude i Universet se flere galakser i alle retninger. Disse flere galakser ser alle ud til at bevæge sig væk fra os og hinanden, De galakser, der er længst væk, bevæger sig hurtigst. Så det ser ud som om Universet udvider sig, men hvordan startede denne udvidelse?

Astronomer mener, at for cirka 20.000 millioner år siden, blev alt materialet i Universet slynget ud i alle retninger. De kan hverken forklare hvorfor eller hvordan, det skete, men de sammenligner det med en kæmpe eksplosion, og kalder det Bigbang. Først var Universet meget, meget varmt, men k2lede af, efterhånden som det udvidede sig, og blev til det univers, vi kender i dag.

De fjerne galakser er så langt væk, at det tager lang tid for lyset at nå hertil, Astronomer kan se svage galakser 10.000 millioner lysår væk. Det betyder, at lyset fra disse galakser har brugt 10.000 millioner år for at nå hertil. Det betyder også, at vi ser dem! som de så ud for 10.000 millioner år siden, og vi ved ikke, hvordan de ser ud i dag. Når man ser ud i rummet, ser man tilbage i tiden.

Bigbang

Bigbang: Lige efter Bigbang var Universet så varmt, at astronomer kalder det en ildkugle. Mens det udvidede sig i alle retninger, kølede det ned og gasserne brint og helium blev dannet. Disse gasser dannede galakser, der fortsatte med at fare væk fra hinanden.

Universet under udvidelse: Hvis du tegner prikker på en ballon, og puster den op, kan du selv se, hvordan Universet udvider sig. Forestil dig at hver prik er en galakse. Når du puster ballonen op, bevæger hver pr eller galakse, sig længere væk fra de andre. Det er ligegyldigt, hvilken galakse du er i for alle de andre bevæger sig væk fra dig! og dem, der er længst væk, bevæger sig hurtigst.

Vil Universet udvide sig for evigt? Måske vil Universet udvide sig for evigt men hvis tyngdekraften mellem galakserne er stærk nok, vil det trække sig sammen igen. Hvis det skulle ske, at de støder sammen. kan der komme et nyt Bigbang.

Månen

Månen:

I løbet af hver måned ser

Månen ud som om den

skifter form fra et smalt segl

til en hel cirkel. Det er fordi

den reflekterer sollys og vi

ikke altid kan se hele den

solbeskinnede side af

Månen. Når den mørke side

Vender mod os, kan vi slet

ikke se Månen.

Solen

VORES SOL: Vores Sol er bare en helt almindelig stjerne som mange andre på nattehimlen, men den er meget vigtig. Uden Solen ville Jorden være mørk og kold, og intet ville kunne leve her.

Solen er en stor roterende kugle af meget varm gas! mest brint. Den brænder ikke som en normal ild. I midten af Solen er temperaturen så hej og trykket så stort, at grundstoffet brint går sammen i en kernereaktion og danner helium. Det er det samme, der sker i en brintbombe, og det udvikler store mængder energi. Ved denne aktivitet mister Solen 4000 millioner kg hvert sekund. Alligevel er Solen så stor, at det vil tage 4500 millioner år! før halvdelen af dens brændstof er brugt. Der er stadig nok brint til! at Solen kan brænde i endnu 5000 millioner år.

Solen udsender sin energi som varme og lys i alle retninger. Hver kvadratmeter af Jorden modtager mere end en kilowatt, når den vender direkte mod Solen (lige så meget som 20 elektriske pærer udsender).

Solen

Stor og varm: Solen er alt for stor til, at vi kan forestille os

den, Dens diameter er 109 gange Jordens, og

den optager over en million gange så meget

plads i rummet. Overfladen! sofa viser, er

6000*C varm og inde i kernen er der næsten

3000 gange så varmt. Her og på den næste

side kan du læse mere om Solen.

Jorden

Vores egen planet - Jorden: Jorden er den tredje planet fra Solen. Så vidt man ved, er det den eneste planet, hvor der findes vand i flydende form. Vand er vigtig, hvis der skal opstå liv. Men levende væsener skal også kunne trække vejret. Det er derfor meget heldigt, at der omkring Jorden findes et luft-lag. Det kaldes en atmosfære. Atmosfæren indeholder blandt andet den ilt, som vi indånder. Men atmosfæren virker også som en slags frakke. Hvis vi ikke havde den, ville der om natten blive meget koldt her på Jorden. Jorden drejer rundt om sig selv på 24 timer. Det kalder vi et døgn. Jorden tager også en tur rundt om Solen, Turen tager Ca. 365 1/4 døgn. Det kalder vi et år. Der er et lille problem med det kvarte døgn. Men det klares ved, at der hvert fjerde år er 29 dage i februar. Normalt er der jo kun 28 dage i denne måned. Sådanne ar kaldes skud-år.